Astrologi og astro-terapi

Med en horoskoptydning får du større indsigt i hvem du er som menneske og du oplever en følelse af at blive set. 

En horoskoptydning viser dine styrker, dine ressourcer og dine udviklingspunkter. Hvordan griber du dine konflikter an, så de bliver vendt til positive kræfter? Hvilken retning skal du gå? Hvad er meningen med livets svære valg? Disse og mange flere spørgsmål kan en horoskoptydning svare på.

Som astrolog vil jeg følge dig fra en tydning af din barndom med tilknytning, adfærd og mønstre til dit voksne liv med arbejde, partnerskab og ansvarsområder og videre til din sjæls opgave. 

Jeg ser desuden på aktuelle planetariske påvirkninger og progressioner som viser tidsperspektiv og udviklingsbudskabet i det du gennemgår nu og her.


Synastri er tydning af interaktion mellem to horoskoper. Det kan være mellem kærestepar, forældre og børn eller i venskaber. En tydning af to personers horoskoper viser graden af samhørrighed, fælles værdier og udfordringer.


Astro-terapi er for dig som på baggrund af en horoskoptydning, ønsker terapeutisk støtte til at bearbejde mønstre, overbevisninger og adfærd som gør det svært at komme videre på din personlige og sjælelige rejse.


Astrologi stammer fra det græske sprog og betyder stjernelære. De ældste horoskoper stammer fra ca. 400 år f.kr.

Siden den tid har menneskene opdaget flere nye planeter og astrologien har udviklet sig. Den klassiske astrologi har fokus på det fysiske og psykologiske liv hvor i mod den esoteriske eller sjælelige astrologi har fokus på sjælens og åndens rejse og formål. 


Oplysninger om dig

En uge før vi mødes til horoskoptydning har jeg brug for oplysninger fra dig. Det drejer sig om din fødselsdato, tid og sted. Hvis du ikke kender det nøjagtige klokkeslet kan du få oplysningen i her:

https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=fcc8eb1f-f962-4d3b-954d-758a1489caa1


Hvis du har særlige fokusområder, vi skal dykke ned i bedes du ligeledes oplyse dette.



Klientudtalelser


"Efter længe at have gjort mig overvejelser om, at få lagt mit personlige horoskop, faldt mit valg på Pernille. Og heldigvis for dét. Udover at blive mødt af et menneske, hos hvem det er tydeligt, at der brænder en interesse for astrologi, så blev jeg også taget imod med en varme og opmærksomhed, som gjorde hele sessionen endnu mere betydningsfuld. Pernille formår at skabe en afslappet atmosfære, hvor der er plads til både alvor og humor, i takt med at man bliver præsenteret for de forskellige aspekter og karakteristika i ens personlige horoskop. Pernille havde forinden ladet mig vide, at jeg endelige måtte skrive mine spørgsmål ned, hvis jeg havde nogle specifikke jeg ønskede besvaret - dette gjorde jeg, og hun tog sig god tid til, at folde sine besvarelser ud til mig da vi mødtes.Da jeg gik derfra omtrent halvanden time senere, var det både med følelsen af, at være blevet klogere på mig selv og min personlighed - både nu og i min fremtidige udvikling - samt at det er Pernille jeg fremadrettet vil tage kontakt til, hvis jeg igen skulle få lyst til at dykke ned i det astrologiske univers."

— Tine


At få lagt et sjælshoroskop var for mig den direkte vej ind i dybere lag bag min bevidsthed - min indre stemme og kald, som talte direkte til mig gennem vores tolkning/samtale/session. Som psykoterapeut har Pernille en erfaring med sig som gør, at hun respektfuldt og nænsomt nærmer sig og formidler sjælshoroskopets budskaber støttende. Dette med stor empati og forståelse, således at din sjæl gradvist får lov til at folde sig ud og skinne gennem jeres samtale / i rummet. Jeg følte mig genfødt. Afsløret, sårbar og åben, og samtidig fuld af kærlighed, mod og tillid til livet og mig selv. Er du klar til at blive støttet i at møde den dybere mening med dit liv på et højere bevidsthedsniveau eller forstå dine indre som ydre udfordringer i livet, kan jeg varmt anbefale at få lagt dit sjælshoroskop hos Pernille. Den bedste gave du kan give dig selv! 

ID psykoterapeut Sanne Luna Nadri